Start med det spørgsmål, diagrammet skal besvare
Inden du åbner et regneark, så skriv en enkelt sætning om, hvad læseren skal kunne se. Er det en udvikling over tid, en sammenligning mellem grupper eller en fordeling af en helhed? Svaret afgør, hvilken form der passer. Mange diagrammer bliver uklare, fordi de forsøger at fortælle tre ting på én gang.
Når spørgsmålet er klart, så find de tal, der besvarer det, og lad resten ligge. Det er fristende at tage hele datasættet med, fordi det føles grundigt, men et diagram med for mange serier skjuler det, du ville vise. Gem de øvrige tal til en tabel eller en note.
Skriv også ned, hvor tallene kommer fra, og hvornår de er opgjort. Det skal stå på selve grafikken, ikke kun i din egen mappe. Læseren skal kunne se, om tallene er friske, og hvem der har opgjort dem.
- Formuler budskabet i én sætning før du tegner
- Medtag kun de tal, der besvarer spørgsmålet
- Notér kilde og opgørelsesår fra begyndelsen
Vælg en diagramtype, der passer til data
Søjler egner sig til sammenligning mellem kategorier, fordi øjet nemt måler højder fra samme bund. Linjer passer til udvikling over tid, hvor forløbet er pointen. Cirkeldiagrammer fungerer kun, når du har få dele, der tilsammen er en helhed, og når forskellene er tydelige nok til at kunne ses.
Undgå tredimensionelle effekter, skygger og skråstillede flader. De ser flotte ud, men de ændrer, hvor stor en søjle eller skive virker. En skive foran en anden fylder mere, selv om tallet er det samme. Det er en forvrængning, du skaber uden at ville det.
Prøv at lade en kollega se diagrammet i få sekunder og fortælle, hvad vedkommende ser. Hvis svaret ikke matcher dit budskab, er typen eller opsætningen forkert, og så er det bedre at tegne det om end at forklare det i en lang tekst.
- Søjler til sammenligning, linjer til udvikling
- Cirkeldiagram kun med få, tydelige dele
- Drop 3D-effekter og dekorative skygger
Akser og skala: hvor de fleste fejl opstår
Den hyppigste forvrængning er en lodret akse, der ikke starter ved nul på et søjlediagram. Så ser en lille forskel enorm ud. Lad søjler starte ved nul, fordi deres højde er selve informationen. Ved linjer kan du i nogle tilfælde zoome ind, men så skal det fremgå tydeligt af aksen.
Vær opmærksom på, hvor langt tidsaksen går. Ved at vælge start- og slutpunkt kan du få næsten samme data til at vise vækst eller fald. Vælg et udsnit, der er rimeligt for emnet, og skriv det ud, hvis du af en grund har skåret en periode fra.
Brug samme skala, når du stiller flere diagrammer ved siden af hinanden. Ellers ser to ens tal forskellige ud, og læseren drager forkerte slutninger. Mærk akserne med enheder, og skriv det i klartekst, hvis tallene er procenter, kroner eller antal personer.
- Søjler starter altid ved nul
- Angiv tydeligt, hvis aksen er afskåret
- Samme skala på diagrammer, der sammenlignes
Skriv titel og tekst, der følger tallene
En god titel siger, hvad diagrammet viser, ikke hvad du vil have læseren til at mene. 'Antal ansøgere pr. år' er redeligt. En titel, der allerede konkluderer, gør grafen til et argument, og det skal læseren selv kunne vurdere ud fra tallene.
Under diagrammet skriver du en kort tekst med de vigtigste forbehold. Hvis tallene er runde estimater, så sig det. Hvis en gruppe mangler, eller metoden er ændret undervejs, hører det med. Det virker ikke svagt at nævne begrænsninger, det virker tværtimod troværdigt.
Brug ord som 'steg med' og 'faldt med' præcist. Skelner du mellem procentpoint og procent? Hvis en andel går fra 10 til 15 procent, er det fem procentpoint og en stigning på 50 procent. Begge dele er rigtige, men de siger noget forskelligt, og du skal vælge det, der er mest klart.
- Titlen beskriver data, den argumenterer ikke
- Nævn forbehold og metodeændringer under grafen
- Skeln mellem procentpoint og procent
Farver, tydelighed og tilgængelighed
Brug farver med en hensigt. Fremhæv den ene serie, der er pointen, og hold resten i dæmpede toner. Mange farver uden system får læseren til at lede efter en betydning, der ikke findes. Husk, at en del læsere har svært ved at skelne rød og grøn.
Sørg for, at kontrasten er tilstrækkelig, og at teksten kan læses i almindelig størrelse. Skriv værdier direkte på søjler eller linjer, når der er få, så læseren ikke skal aflæse dem fra akserne. Så er der mindre plads til misforståelser.
Giv diagrammet en tekstbeskrivelse, når det bruges på en hjemmeside. Den hjælper de læsere, der bruger skærmlæser, og den tvinger dig til at formulere, hvad grafen faktisk viser. Kan du ikke beskrive den i en eller to sætninger, er den sandsynligvis for rodet.
- Én fremhævet farve, resten dæmpet
- Undgå at lade rød og grøn bære forskellen alene
- Tilføj en kort tekstbeskrivelse til grafen
En tjekliste, du kan bruge før du udgiver
Når diagrammet er færdigt, så gå det igennem som en fremmed ville. Er kilden angivet? Er enhederne tydelige? Starter søjlerne ved nul? Passer titlen til tallene, og er forbeholdene med? Det tager få minutter og fanger de fleste fejl, før andre gør det.
Lav gerne to versioner og sammenlign dem. Ændrer budskabet sig, når du ændrer skalaen eller udsnittet? Så ved du, hvor følsom fremstillingen er, og du kan vælge den mest redelige. Det er en god øvelse, vi arbejder med på kurset, hvor du får et datasæt og skal præsentere det på to måder.
Gem til sidst dine rådata og dine trin, så andre kan genskabe grafen. Det er den enkleste måde at vise, at du ikke har noget at skjule, og det gør det lettere at rette, hvis en fejl dukker op senere.
- Kilde, enhed og skala er på plads
- Titel og tekst afspejler tallene
- Rådata og trin er gemt til andre
Ansvarlig datapræsentation handler om små, konkrete valg: et klart spørgsmål, en passende diagramtype, ærlige akser, en neutral titel og åbenhed om forbehold. Ingen af dem kræver særlig teknik, men de kræver, at du tænker på læseren undervejs. Brug tjeklisten næste gang du laver en graf, og prøv at lade en anden læse den uden din forklaring. Det er den bedste test af, om tallene taler for sig selv.