Tjekliste til dig, før du stoler på et diagram

Start med at læse, hvad diagrammet faktisk viser

Mange kigger først på kurvens form og læser først bagefter titlen. Vend rækkefølgen om. Læs overskriften, undertitlen og aksernes tekster, før du lader øjet følge linjen. Spørg dig selv, hvad der måles, i hvilken enhed, og for hvilken gruppe eller periode. Det lyder banalt, men en overraskende stor del af misforståelserne opstår, fordi nogen læste en kurve for antal, når den viste procent, eller et gennemsnit, når den viste en sum.

Skriv gerne svaret ned med dine egne ord i én sætning, før du går videre. Kan du ikke formulere, hvad diagrammet viser, er det et tegn på, at noget mangler: en enhed, en forklaring eller en afgrænsning. På kurset øver vi netop dette med diagrammer fra praktiske datasæt, hvor du først skal beskrive indholdet og først derefter vurdere, om billedet holder.

• Hvad måles, og i hvilken enhed?
• Hvilken periode og hvilken gruppe gælder det?
• Er det antal, andel eller indeks?

Tjek akserne og skalaen

Den lodrette akse er den hyppigste kilde til et skævt indtryk. Starter den ikke ved nul i et søjlediagram, ser små forskelle store ud, fordi søjlernes højde ikke længere svarer til værdierne. I et kurvediagram kan et udsnit af aksen være rimeligt, men så skal du være opmærksom på, at udsvingene virker større, end de er. Kig på tallene yderst på aksen og spørg, hvor langt der egentlig er mellem to punkter.

Se også på trinene på aksen. Er afstandene ens, eller springer skalaen? En logaritmisk skala kan være helt legitim, men den ændrer, hvordan vækst ser ud, og læseren skal vide det. Vær desuden opmærksom på to akser i samme diagram: placeres to kurver på hver sin skala, kan man få dem til at ligne hinanden, uden at der er nogen sammenhæng.

• Starter aksen ved nul, og er det rimeligt her?
• Er trinene jævne, eller er skalaen logaritmisk?
• Er der to akser, der kan skabe falsk sammenhæng?

Spørg til udsnittet: hvad er vist, og hvad er udeladt

Et diagram er altid et udvalg. Spørg, hvorfor netop denne periode er med, og hvad der ligger før og efter. En stigning over tre måneder kan være et lille udsving i en tilbagegang over fem år. Se på startpunktet: begynder grafen lige efter et usædvanligt højt eller lavt niveau, får den en dramatisk retning, som en længere række ikke ville give.

Det samme gælder grupperne. Er nogle kategorier slået sammen under en samlet betegnelse, eller er små grupper udeladt? Hvis du kan, så find det oprindelige datasæt og se, om der er flere rækker, end diagrammet viser. Er det ikke muligt, så notér det som en usikkerhed i stedet for at fylde hullet med antagelser. Det er en vigtig del af at være redelig over for dem, du senere fortæller det videre til.

• Hvad ligger før og efter den viste periode?
• Er kategorier slået sammen eller udeladt?
• Kan du finde de underliggende tal?

Vurder kilden og tallenes oprindelse

Et pænt diagram siger intet om, hvor tallene kommer fra. Find kildeangivelsen, som ofte står i småt under figuren, og spørg, om den peger på en målelig oprindelse eller blot på en gengivelse. Er der ingen kilde, bør det tælle med i din vurdering. Spørg også, hvem der har lavet diagrammet, og om vedkommende har en interesse i, at du får et bestemt indtryk.

Tjek til sidst, om tallene er opgjort på samme måde over hele serien. Hvis definitionen ændrede sig undervejs, kan et knæk i kurven skyldes opgørelsen og ikke virkeligheden. Her hænger diagramlæsning sammen med kildevurdering, som vi arbejder med i et andet forløb, men en enkelt kontrol af kilden kan allerede fange mange svagheder. Gem gerne en kopi af diagrammet og kilden sammen, så andre kan følge dit spor.

• Står der en kilde, og kan du finde den?
• Er målemetoden den samme gennem hele serien?

Gå fra diagram til konklusion med forbehold

Når du har været listen igennem, skal du afgøre, hvad du kan sige med rimelig sikkerhed. Skelner du mellem det, diagrammet viser, og det, du selv slutter? At to kurver følger hinanden, betyder ikke, at den ene forårsager den anden. At en stigning er synlig, betyder ikke, at den er stor eller varig. Formulér din konklusion så forsigtigt, som materialet tillader, og sig højt, hvad der er usikkert.

Overvej også, om du selv skal bruge diagrammet videre. Hvis det er skævt, kan du enten lade være, genskabe det med tallene fra kilden eller beskrive problemet. At gøre det modsatte, at pynte på et dårligt billede, er netop det, ansvarlig datapræsentation handler om at undgå. Det er en vane, der kan øves, og den kommer hurtigere, end de fleste forventer, når listen bliver en fast rutine.

• Skeln mellem observation og fortolkning.
• Brug forbehold, hvor data er tynde.

Sådan bruger du listen i hverdagen

Listen virker bedst, når den er kort nok til at blive husket. Print den eller skriv den af i dit eget ordvalg, og gå den igennem hver gang et diagram skal bruges til noget: en beslutning, en deling eller en samtale. Det tager typisk få minutter, og du vil opleve, at de fleste diagrammer består uden problemer, mens enkelte afslører noget, du ellers ville have overset.

Giv dig selv lov til at sige, at du ikke ved nok endnu. Det er en fuldt ud acceptabel konklusion og ofte den mest ærlige. På kurset arbejder vi med diagrammer fra datasæt, hvor du øver listen skridt for skridt og får tilbagemelding på dine vurderinger, så du bliver tryg ved at gå fra første indtryk til en velbegrundet holdning.